Tekst fra GLS-A.

Majli Laugesen  er nomineret til Årets Lærling af sine kollegaer hos Gartneriet Thoruplund 💥. Vi har derfor besøgt Majli og Thoruplund for at få en god snak om, hvorfor lige præcis Majli skal kåres som Årets Lærling i de grønne brancher.

Thoruplund skriver i deres indstilling, at “Majli fortjener et skulderklap pga. hendes store faglige interesse og engagement.  I dagligdagen er Majli meget videbegærlig i alle fagets facetter. Hun møder hver dag glad, smilende og i godt humør. Majli er meget engageret og vil utroligt gerne lære gartnerfaget.  Dette motiverer vores øvrige faglærte gartnere til at lære fra sig, ligesom hun er meget aktiv i selvlæring.   Majli er nysgerrig på den gode måde, både fagligt og socialt. Hun har et kæmpe stort socialt gen og viser stor interesse for vores andre elever og øvrige medarbejdere. Majli er altid klar med en hjælpende hånd ledsaget af et stort smil.  Med baggrund i ovenstående skal Majli vælges som årets gartnerelev, fordi hun er Majli.”

Under vores besøg var der ingen tvivl om at Majli er meget vellidt blandt sine kollegaer, og hun tager stort ansvar for egen læring og sine opgaver i dagligdagen.

Årets lærling er en pris som GLS-A og 3F uddeler i fællesskab.