Optimering af energi varme
Gennem mere end 20 år har vi arbejdet med at reducere vores varmeforbrug. Vi har investeret i 2 lag gardiner med stor isoleringsevne, nyt klimastyringssystem for optimal regulering af klima, isolering hvor det er muligt m.m., disse tiltag har reduceret vores varmeforbrug markant. For at sænke CO2 udledningen yderligere forventer inden for den nærmeste fremtid at investere i varmpumper eller fjernvarme.
Optimering af energi el
Vi har inden for de sidste år investeret i nye væksthuslamper i alle vores produktionsarealer, der har reduceret vores el-forbrug væsentligt og med højere effektivitet. Det nye klimstyringssystem optimerer brugen af vækstlys. I løbet af året er det vigtigt, at planterne modtager det nødvendigt lys men heller ikke mere. Mængden af leveret lys fra solen måles over en fem-dages periode, og mængden af vækstlys reguleres i forhold hertil, således planterne får den mængde lys, de har brug for, ikke mere, ikke mindre. Vækstlys tændes, når elpriserne er lave f. eks. når vinden blæser og solen skinner og dermed lav efterspørgslen på elnettet. Derfor er den el, vi bruger til produktionen primært vind- og soldrevet og udgør typisk omkring 65% af forbruget.
Vi påtænker i nærmeste fremtid at investere i LED lys, der bruger ca. 40% mindre energi til at levere den samme lysmængde i forhold til traditionel belysning. LED-lys giver mulighed for at målrette lyset til planterne både i den vegetative og generative fase. Derudover kan LED-lys anvendes i regulering af planternes højde.